

Nedenfor er beskrevet de aktiviteter som Aktivitetsforeningen har på programmet.
Fodbold (Onsdag fra 19.30-21.00)
Er du til læder, grønt klæde og hygge i solnedgangen? Hvis ja - så er fodboldholdet lige noget for dig!
Fodboldholdet mødes hver tirsdag aften og kører til Trørød Skolens baner hvor den lille hvide bliver jagtet til den ligger i kassen.
Holdet har sin egen mail adresse hvor fodboldinteresserede sender huskemails, aftaler mødetidspunkter mm. Skriv til Aktivitetsforeningen og tilmeld dig fodboldmailen.
Fodboldholdet har på det sidste virkelig udviklet sig til en kæmpe succes. Så hold dig ikke tilbage... Kom og vær med!
Mødetid ved centerbygningen kl. 19.20.

Badminton (Torsdage fra 18.15-20.00)
Hver torsdag aften pakker vi badmintonketcherne og spiller lidt fjerbold på Trørød Skolen.
Husk også selv at have bolde med.
Mødetid ved centerbygningen torsdage 17.55.

Svømning (Tirsdage fra 20.30-22.00 samt torsdage fra 20.00-22.00)
Livredderne bedes sende en mail ud hvis de deltager, så andre interesserede ved om der er svømning den pågældende aften.
Er du en vandhund, er du gammel elitesvømmer, har du brug for lidt motion eller har du et badedyr du endnu ikke har fået brugt? Så har du chancen hver tirsdag og torsdag aften på Trørød Skolen.
Husk badetøj og håndklæde.
PS.
Det er et krav fra kommunens side at der ved hver svømmeaften deltager mindst en livredder. Dette gør at ingen kan svømme hvis der ikke er en livredder der kan deltage den pågældende aften.
Kontakt os hvis du er interesseret i at tage livredderprøven. En ca. beskrivelse af prøven kan ses nedenfor. Prøven er gratis og foregår som regel i Rundforbihallen i Nærum. Livredderen skal ikke sidde og kigge, men svømmer selvfølgelig selv med i bassinet.
Livredderprøven består ca. af følgende:
50 m. svømning, 2 dyk efter dukke på 4 m. dybde, 25 m. bjærgning samt øvelse af frigørelsesgreb, det hele foregår i badetøj samt t-shirt.

Indendørs Fodbold (Onsdage fra 20.00-22.00)
Når det bliver for koldt at løbe rundt ude på grønsværen trækker fodboldholdet inden for i varmere omgivelser hver onsdag aften. Vi spiller med bander, musik og gerne lækre detaljer.
Mødetid ved centerbygningen kl. 19.40.
Skriv til Aktivitetsforeningen og bliv tilmeldt fodboldmailen. Det er via denne mail de fodboldinteresserede sender remindere og aftaler ændringer i mødetidspunkt og lignende.

Badminton/Volleyball - udendørs
Vi har her på kollegiet vores egen lille bane hvor der kan spilles badminton eller volleyball. Banen finder du ved række 8 mod parkeringspladserne og er til fri afbenyttelse.
Nettet er monteret på top-professionelle stænger der kan indstilles i højden. Der er på stængerne afmærket hvordan nettet skal indstilles til henholdsvis badminton og volleyball.
PS. Man skal bruge en fastnøgle eller svensknøgle til at løsne glideren på stængerne.
Motionsrum
Som beboer på Trørød Kollegiet kan du benytte kollegiets eget motionsrum helt gratis!
I motionsrummet er der et varieret udbud af træningsmaskiner og lignende.
Motionsrummet ligger i kælderen af centerbygningen, hvor du kan komme ind med din husnøgle. Alt du skal gøre er, at reservere motionsrummet her på siden.
Husk at læse de ophængte foreskrevne regler for anvendelse af motionsrummet, inden du starter træningen.
Anvendelse af motionsrummet er på eget ansvar.
