

Miljøudvalgets arbejdsdag på kollegiets containerplads er nu vel overstået! Med uvurderlig hjælp fra i alt 20 beboere nåede vi rigtig langt med det planlagte arbejde. Bl.a. har vi:
- fået sorteret og ryddet ud i diverse bunker samt fjernet store mængder blade og jord fra pladsen,
- beskåret den vilde bevoksning rundt om (og i) hegnet,
- optegnet områder til kompostbeholdere, haveaffald, jord, flis, genbrugs-sten, trillebøre og inspektøraffald.
- opsat afspærring og kæde ved inspektøraffald og beklædt hegnet med bølgeplader,
- malet skilte til de forskellige områder,
- bygget den første skillevæg mellem affalds-områder
- m.m.
Billeder fra dagen kan ses her.
Desuden er de nyindkøbte kompostbeholdere blevet samlet. De kan nu benyttes efter de regler, der er på containerpladsens låge som også er omdelt i alle postkasser.
Miljøudvalget vil henstille til, at alle beboere bidrager til at holde containerpladsen pæn og ordentlig fremover.
Vi vil også gerne benytte lejligheden til at endnu en gang at takke alle fremmødte for det fremragende arbejde. De udloddede køkkenspande til kompostaffald gik ved lodtrækning til 1D, 4B og 14E – tillykke med det!
______________________________________________________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________________________________________________
